Velkommen ind på min hjemmeside

Mit navn er Fie og jeg vil her fortælle lidt om hvad jeg tilbyder, så du har mulighed for at finde ud af, om jeg er en mulig terapeut for dig og- / eller dit barn.

Jeg er født i 1957, startede som terapeut i 1999, og arbejder altså nu på 24. år med at hjælpe mennesker terapeutisk.

Jeg tager imod mennesker i alle aldre – hvor jeg vil fremhæve børn og unge, for hvem jeg oplever, at min terapi har stor virkning.
I mit møde med børn lader jeg mig ”lede” af barnet, så hendes/hans univers inddrages i behandlingen og skaber en tryg og nærværende stemning.

Og ja – det er faktisk den måde jeg arbejder med alle aldersgrupper, den opleves bare mere tydelig hos børn hvor leg, eventyr og fantasi er tydligere i spil.
For dig som voksen – er min tilgang jo også at møde dig, lige nøjagtigt der hvor du er.

Min behandlingsform er en kombination af mine forskellige terapeutiske værktøjer – som rækker over tankefelt-/traume terapi, kranio sakral terapi, massage, lydterapi, healing og clairvoyance.   Med den holistiske tilgang favner jeg din fysiske, psykiske, mentale og energetiske krop, hvilket giver dig gode chance for varig bedring og udvidet bevidsthed om dig selv.

Det karakteristiske ved mine behandlinger er, at der aldrig er to behandlinger som er ens. Vi er hele tiden i udvikling, aldrig det samme sted i livet.
Når vi tror vi ved hvad vi har brug for, er det sindet som definerer og fortæller hvad vi ØNSKER os – men det er sjældent det sammen som hvad vi HAR BRUG for. Det er kroppens speciale af vide det – og derfor lader vi din krop guide os.

Kroppens intelligens er enestående – så naturligvis benytter vi os af det. Forudsætningen er blot at kunne MÆRKE sin krop – lytter til dens signaler. Enhver ubalance hvad enten den er fysisk, psykisk eller åndelig har på en eller anden måde relation til en fastlåshed i det kropslige væv. Min behandling vil vække / kickstarte din inder sansning og nærvær med din krop.
Jeg integrerer min vifte af kompetencer så vi kommer rundt om både din krop, tanker, psyke og energetiske lag – altså den holistiske tilgang.

Udfordringer som jeg ofte møder er angst, stress, søvnproblem, svækket selvværd / selvtillid, eksamens angst, relations udfordringer og mange flere. Min terapi er også velegnet selv om du ikke er belastet af store problemer.

Min grundklang hviler stabilt på respekt, fred og kærlighed mellem mennesker – altså et spirituelt fundament og et holistiske syn på livet og derfor også i mine behandlingen.

Lyd terapi

Lyd har med sine vibrationer en enestående effekt på kroppen. Helt automatisk og ganske unikt  finder lydene ind i kroppens hukommelsesceller, som gemmer på både glædelige, smertefulde og traumatiske oplevelser. Min erfaring er, at der ikke er anden terapi, som har den samme forløsende effekt, som hjælper kroppen til at genfinde ro, tryghed og sætte spændinger fri.

Jeg bruger Tibetanske syngeskåle, lydklokker mf. hvilket de fleste oplever som dybt afspændende og beroligende.

Når nervesystemet er i ro, samtidigt med at din tankevirksomhed og dit åndedræt er helt nede i tempo, har du opnået en optimal tilstand, hvor gamle traumer får mulighed for at forvandles, aflastes, heales måske helt neutraliseres med vibrationerne fra skålene.

Meditationshold

Meditation har været en del af mit liv i 40 år – de sidste 20 år med kontinuerlige hold.

Jeg laver gerne særaftaler privat, på arbejdspladser eller mindre events.

Priser gældende fra d. 1. juli 2023

  • Børn til 10 år
    500 kr.
    ca. 45 min
  • Børn 11- 16 år
    550 kr.
    ca. 60min
  • Voksne
    825 kr.
    ca. 90 min
  • Studerende
    650 kr.
    ca. 75min
  • Lydterapi
    650 kr.
    ca. 60 min

Tidsbestilling på: 6127 2067

Du finder mig på Kronosvej 119, 9210 Aalborg SØ
Gratis parkering uden for døren.

Betaling sker enten ved bankoverførsel eller kontant betaling

Afbudspolitik

Evt. afbud til vores aftale skal jeg have modtaget senest kl. 18 aftenen forinden.
Ved udeblivelse betales prisen for den behandling, som du har bestilt.
Ved akut sygdom er det naturligvis en undtagelse.